THH event for gravide

Som gravid er der ofte fokus på at forberede sig til selve fødslen og på din lille nyfødte baby. Men hvad med dig selv og din krop i tiden efter fødslen? Det vil vi gerne være med til at sætte fokus på. Og vi vil gerne være med til at hjælpe dig til at få den bedste start på moderskabet.

Bag The Health Hub står Sara Jin Smidt, der for et lille år siden selv blev mor for første gang. Hun har selv arbejdet og specialiseret sig i træning af efterfødselskroppen igennem mange år, men på trods af det, så stod hun med sin lille nyfødte baby, lykkelig, udmattet og som alle andre nyudklækkede mødre med en masse spørgsmål. Til underlivet, til amningen og til sin krop. Heldigvis blev hun grebet. Af to af de dygtigste indenfor deres felt.

Louise Hein Sommer er gyn.obs.fys. Hun er selv mor til 3, har arbejdet på Hvidovre Hospital i 9 år, og startede for 2 år siden HuskMor, hvor hun tager hjem til kvinder på i København og nordsjælland og hjælper dem med efterfødselstjek. Både dem der blot vil sikre sig, at alt er som det skal være og dem med gener. Det er både kvinder der lige har født, men også kvinder der har født for flere år siden.

Maj Aaberg er ammevejleder og står bag Ammebasen. Hun er også mor til 3 børn og har 6 års erfaring fra Rigshospitalets neonatalafdeling som sygeplejerske samt 6 års erfaring som sundhedsplejerske. Hendes hjerte brænder for amning og for at hjælpe kvinder på sjælland med at få amningen op og køre. Til sammen har de 2 kvinder hjulpet tusindevis af kvinder med deres underliv og amning.

Cecilie Roelsgaard har en baggrund fra Idræt og fysioterapi. Hun er mor til 2 børn har igennem de seneste 8 år arbejdet som fysioterapeut og har specialiseret sig i træning af kvinder under deres graviditet og efter fødsel. I dag er hun ud over at arbejde på en fysioterapi klinik også blevet ansvarlig for THH mor/barn forløbene.

Sara Jin Smidt har en baggrund som cand.scient i Human Ernæring. Hun har over 18 års erfaring som kostvejleder, personlig træner og holdinstruktør. Hun er lige kommet retur fra sin første barsel og har åbnet The Health Hub i marts ’23.

Til sammen har de 4 kvinder sammensat et foredrag til dig der er gravid. Her kan du komme og blive klogere på underliv, amning, kost og træning efter din fødsel. Foredraget varer 3 timer, der vil være et begrænset antal pladser. Vi byder lidt snacks, the og kaffe. Der vil være god tid til at stille spørgsmål og vi vil gøre, hvad vi kan for at give dig den bedste forudsætning på at komme godt og stærkt tilbage efter fødslen.

Foredraget vil finde sted mandag d. 15. maj kl. 14-17. Alle gravide er velkomne, men vi anbefaler, at du er i 3. trimester eller slutningen af 2. trimester.

Intropris for foredraget er 350 kr.

For tilmelding send en mail til info@thehealthhub.dk